Historie

AAV Dæk tidligere ”Aabyhøj Vulkanisering” blev grundlagt så langt tilbage som i 1946 lige efter 2. verdenskrig af Marius Kjær Rasmussen. Firmaet startede op i en bygning på Silkeborgvej 234 i Aabyhøj. Man startede op med reparation af cykeldæk og gummistøvler! Senere udvidede man til reparation af bildæk (vulkanisering) samt salg af nye dæk.

I 1966 indtræder anden generation i virksomheden. Det er yngste søn Poul Kjær Rasmussen. Firmaet har nu specialiseret sig udelukkende i salg af nye dæk samt reparation og vulkanisering af gamle dæk. Ydermere vokser firmaet og udvider med naboejendommen på Silkeborgvej 236.

I mellemtiden er tredje generation i skikkelse af den nuværende ejer, Niels Kjær, trådt ind i firmaet og i 1988 bliver Niels Kjær medindehaver af virksomheden.

I de kommende år finder en rivende udvikling sted i AAV Dæk. De beskedne omgivelser i Aabyhøj bliver hurtigt alt for trange og i 1994 flytter man til nyopførte fabriks-samt kontor faciliteter på Sintrupvej 40 i industrikvarteret i Brabrand.

I dag har AAV Dæk specialiseret sig i at sælge samt montere dæk og fælge af stort set alle kvalitets fabrikater. Ydermere sælger AAV Dæk også gummierede kvalitetsdæk dog udelukkende til lastbiler.